Debatindlæg: Vil museumsreformen ændre fondenes rolle?

Den kommende museumsreform kan betyde, at fondsfinansieringen vil få direkte indflydelse på statstilskuddets størrelse. Er det i fondenes interesse at få en for direkte indflydelse på statens finansiering?
Debatindlæg: Vil museumsreformen ændre fondenes rolle?

De statsanerkendte museers finansieringsstruktur har udviklet sig i retning af en større afhængighed af donationer fra fonde. Men statstilskuddet har stadig den afgørende betydning, idet det i princippet etablerer den stabile grundfinansiering. Der er imidlertid en museumsreform på vej, og der er lagt op til, at fondsfinansieringen vil få direkte indflydelse på statstilskuddets størrelse.

Det vil øge fondenes i forvejen store betydning. Sammen med mine kolleger Karina Skovvang Christensen, Morten Lund Poulsen og Niels Sandalgaard har jeg adresseret dette i et debatindlæg i Fundats. Vi adresser også spørgsmålet: Er det i fondenes interesse at få en for direkte indflydelse på statens finansiering?

Vi illustrerer med eksempler, hvilke konsekvenser det vil have, hvis den model, som en Arbejdsgruppe i november 2023 præsenterede, bliver implementeret. F.eks. vil nogle museers afhængighed af fondene blive et spørgsmål om overlevelse. For et museum der ligger lige under 4 mio. kr. i egenindtægter, vil en fondsdonation på 1 mio. kr. kunne sikre statsanerkendelsen. 

En manglende støtte på et tilsvarende beløb vil omvendt trække tæppet væk under museet. Endnu mere dramatisk vil det være for museer, der har egenindtægter i niveauet 8-12 mio. kr. Fonde vil med donationer på 1-2 mio. kr. kunne afgøre, om muserne skal have det ekstra statstilskud på 5,7 mio. kr. eller ej. Det kan for mange museer også betyde forskellen mellem succes og truende lukning. 

Vi rejser derfor spørgsmålene: Er det hensigtsmæssigt, at fondene skal påtage sig dette ansvar for den fremtidige museumsstruktur? Er det i fondenes interesse at have denne indflydelse? Hvis de uhensigtsmæssige egenskaber ved trinmodellerne er det dårlige budskab, så er det gode budskab, at problemerne nemt kan fjernes. Som vi viser i indlægget, kræver det blot, at der anvendes en anden type tilskudsmodel end de trinmodeller, som Arbejdsgruppen foreslår.

Det tilbageværende spørgsmål er, om en tilskudsmodel, der i så høj grad er resultatbaseret, i det hele taget er hensigtsmæssig på museumsområdet? Den mest relevante effekt af museernes aktiviteter kan formodentlig bedst vurderes på langt sigt. Selvom de langsigtede resultater af museernes indsats i et vist omfang ville kunne måles og analyseres, egner de sig ofte ikke til at indgå i en tilskudsmodel, hvor man er nødt til at anvende mere kortsigtede mål. Det er en anden diskussion.

Læs debatindlæget i Fundats