Balanced scorecard
Balanced scorecard er et ledelsesprincip eller -koncept, der sigter mod at gøre strategi til et centralt organisatorisk tema, hvor virksomhedens målsætninger beskrives og kommunikeres klart, og hvor virksomheden ressourcer fokuseres på de strategisk vigtige aktiviteter, således at hele organisationen arbejder i den samme retning. Per Nikolaj Bukh har siden 1995 bistået mange danske virksomheder med at udvikle balanced scorecard og han har udgivet en mængde publikationer om emnet. Desuden afholder Per Nikolaj Bukh løbende kurser og andre arrangementer om balanced scorecard (se nærmere under Foredrag og Kurser og Aktuelle arrangementer). Som en introduktion til emnet og videnregnskabets udvikling i Danmark kan denne artikel anbefales: Bukh, Per Nikolaj og Heine Kaasgaard Bang. 2004. Balanced Scorecard og Strategikortlægning. I Økonomistyring, Steen Hildebrandt & Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. Læs desuden artiklen om balanced scorecard, som Per Nikolaj Bukh har skrevet til Den Store Danske Encyklopædi (udgivet af Gyldendal Leksikon). Balanced scorecard og strategikortlægningen Siden balanced scorecard tankegangen blev præsenteret af Robert S. Kaplan og David P. Norton i 1992, har metoden vundet indpas som ledelsessystem i mange virksomheder. Samtidig med at flere og flere anvender balanced scorecard i deres ledelsesrapportering, har balanced scorecard udviklet sig til også at være et redskab til at formulere virksomhedens strategi. Et balanced scorecard identificerer virksomhedens kritiske aktiviteter og succesfaktorer. Når balanced scorecard bruges som et redskab til at arbejde med strategi – hvad enten det er for at udvikle eller konkretisere strategien, eller det er for at opbygge en ledelsesrapportering, som er strategisk forankret – så er udgangspunktet et så præcist udviklet strategikort som muligt. Balanced scorecard sætter fokus på de kritiske succesfaktorer – det vil sige det, som virksomheden skal være god til for at føre sin strategi ud i livet. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i den simple antagelse, at det er virksomhedens overordnede mål at skabe værdi på langt sigt, og at kortsigtede finansielle betragtninger derfor skal suppleres af andre hensyn. De sædvanlige månedlige finansielle rapporteringer skal suppleres med information om de forhold, der på langt sigt skal sikre virksomhedens værdiskabelse. For at inddrage disse faktorer, der på langt sigt påvirker virksomhedens resultater, er det nødvendigt at inddrage forhold uden for det traditionelle regnskabsvæsen. Det kan for eksempel dreje sig om kunders tilfredshed og loyalitet, medarbejdernes kompetencer, fornyelse af virksomhedens produktportefølje, produkternes kvalitet osv. – blot for at nævne nogle af de faktorer, som i mange virksomheder vil være kandidater til måltal i et scorecard. Strategikort-modellen kan betragtes som en form for skabelon, som den enkelte virksomhed kan udfylde og derved kortlægge sin strategi igennem. Naturligvis ikke således, at det bliver en spændetrøje, der gør, at strategien skal formuleres på en bestemt måde, at den skal indeholde bestemte elementer, og at det kun er bestemte ting, der kan lade sig gøre. Skabelonen er snarere tænkt som et udgangspunkt, hvor man i udviklingen af strategien for den konkrete virksomhed kan fravige modellen på stort set alle områder, når blot man er sig bevidst om, hvilke konsekvenser dette har for designet af det øvrige strategikort, og når blot man er sikker på, at ændringerne skyldes særlige forhold ved strategien eller virksomhedens situation, og ikke at man for eksempel går uden om ubehagelige, men nødvendige prioriteringer, eller at man ender med uklare formuleringer, fordi man ikke helt er klar over, hvad der er væsentligt. Danske erfaringer med balanced scorecard I august 2004 udgav Per Nikolaj Bukh bogen Strategikort: Balanced scorecard som strategiværktøj - Danske erfaringer sammen med Heine K. Bang og Mikael W. Hegaard. Med denne nye udgivelse præsenteres de nyeste og mest inspirerende erfaringer med Balanced Scorecard som et strategiimplementeringsværktøj. Den bærende kraft i bogen er 7 danske virksomheders reelle erfaringer med balanced scorecard og strategikortlægning. Disse kapitler forfattes af de personer i virksomhederne, som har erfaringerne med balanced scorecard. Strategikort: Balanced scorecard som strategiværktøj er en praktisk orienteret bog. I den første del beskrives, hvad balanced scorecard og strategikortlægningen er, samt hvilke variationsmuligheder der findes. Forfatterne beskriver blandt andet, hvordan balanced scorecard bruges som strategiudviklings og –implementerings værktøj, hvordan et strategikort designes, hvordan balanced scorecard kan bruges på forskellige niveauer i organisationen samt, hvad der skal til for at balanced scorecard bliver et centralt ledelsessystem. Der lægges speciel vægt på de nye modeller til kortlægning af virksomhedens strategi. Læs eksempelvis, hvilken betydning kundestrategierne ’Laveste Totalomkostninger’, ’Komplette Kundeløsninger’, ’Produktførerskab’ samt ’Lock-In’ har for de kritiske succesfaktorer – samt hvordan man håndterer målingerne i lærings- og vækstperspektivet. Bogens anden del indeholder erfaringer i form af syv danske virksomheders anvendelse af balanced scorecard. Fortalt af virksomhederne selv for at videregive erfaringer til andre. Kernen af bogen er dermed skrevet af praktikere og til praktikere. Men samtidig er virksomhedernes bidrag en mulighed for, at studerende og andre uden daglig gang i virksomheder kan få et indblik i, hvorledes ledelse og styring praktiseres i danske virksomheder. Balanced scorecard er lige så anvendelig i offentlige organisationer som i private virksomheder og forfatterne beskriver i bogen, hvordan balanced scorecard kan bruges af forskellige typer organisationer. Det fremgår desuden af de syv kapitler, som beskriver konkrete danske virksomheders erfaringer, at balanced scorecard kan bruges til mange forskellige formål samt at virksomhederne i praksis ofte i vid udstrækning bygger deres balanced scorecard op omkring eksisterende ledelses- og økonomisystemer fremfor at følge de faste procedurer for implementering man finder i litteraturen. Bogen indeholder kapitler fra følgende virksomheder: Aarhus United Systematic Software Engineering Helsingør Kommune SAS Ground Service Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune Slots- og Ejendomsstyrelsen Sanistaal Udvalgte publikationer Bukh, Per Nikolaj. 2007. Hvordan kommer vi videre med Balanced Scorecard. I Strategi & Ledelse, Steen Hildebradt (ed.). København: Børsen Forum. Bukh, Per Nikolaj & Teemu Malmi. 2005. Re-examining the cause-and-effect principle of the balanced scorerd. In Northern Lights in Accounting. J. Mourtisen & S. Jönsson (eds.), Stockholm: Liber Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen & Per Nikolaj Bukh. 2005. Dealing with the knowledge economy: Intellectual capital vs. Balanced Scorecard. Journal of Intellectual Capital 6(1):8-27. Bukh, Per Nikolaj og Heine Kaasgaard Bang. 2004. Balanced Scorecard og Strategikortlægning. I Økonomistyring, Steen Hildebrandt & Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum. Bukh, Per Nikolaj & Mette Rosenkrands Johansen. 2002. Strategisk forankring af projekter – et spørgsmål om balanced scorecard. Dansk Projektledelse. 7(4):25-27.. Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen og Jan Mouritsen. 2002. Multiple Integrated Performance Management Systems: IC and BSC in a software company. I Singapore Management Review. Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen & Jan Mouritsen. 2002. Multible integrerede præstationsmålingssystemer: videnregnskab og balanced scorecard i en softwarevirksomhed. Ledelse & Erhvervsøkonomi 66(2):71-83. Bukh, Per Nikolaj, Jens V. Frederiksen & Mikael Hegaard 2000. Balanced Scorecard på dansk: erfaringer fra 10 virksomheder. Børsens Forlag: København. Larsen, Heine T., Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen. 2000. Om at sætte strategi i tal: Balanceret rapportering vs. videnregnskab. Økonomistyring & Informatik. 16(1):15-45. Øvrig information og links Ophavsmændende til Balanced Scorecard - Robert S. Kaplan & David P. Norton - har beskrevet metoderne og en mængde erfaringer hermed i fem bøger. Disse har alle været anmeldt af Per Nikolaj Bukh i Børsen: Bukh, Per Nikolaj. 2008. Forankring af strategi - fra ide til realitet. Børsen, den 27. juni 2008. Bukh, Per Nikolaj. 2006. Strategisk synergi. Anmeldelse af Robert S. Kaplan & David P. Norton's Alignment: Using the balanced scorecard to create corportate synergies, Boston, Harvard Business School Press. Børsen 21. april 2006 Anmeldelse af 'Strategy Maps: Converting intangible assets into tangible outcomes' af Robert s. Kaplan & David P. Norton,Boston, Harvard Business School Press. Børsen den 6. april 2004. Anmeldelse af 'The Strategy-focused Organization' af Robert S. Kaplan & David P. Norton, Boston, Harvard Business School Press. Børsen den 15. december 2000. Anmeldelse af 'The Balanced Scorecard: Sådan bygges bro mellem vision, værdier og strategier' af Robert S. Kaplan & David P. Norton, Boston, Harvard Business School Press. Børsen den 20. februar 1998. Fokus på kunders adfærd: Danske virksomheder skal satse mere på at integrere viden om kundernes adfærd i virksomhedernes samlede strategi. Dette er fremtidsvurderingen fra professor i ledelse og organisation, Per Nikolaj Bukh, fra Handelshøjskolen i Århus. Ifølge Per Nikolaj Bukh peger den nyeste litteratur og eksempler fra amerikanske virksomheder i retning af, at såkaldte event-modeller vil blive fremtiden i dansk erhvervsliv. Modellerne fokuserer på kundernes handlinger, hvor tit de køber, hvad de køber etc. Artiklen som blev bragt i Berlingske Tidende den 9. september 2003 kan læses online her. Læs artikel om Balanced Scorecard indeholdende interview med professor Per Nikolaj Bukh. Artiklen er hentet fra Dansk Magisterforenings fagblad PRIMA nr. 4 november 1999. Kan man sætte mål for et universitet? Der er i al almindelighed en forventning om, at universiteterne via forskning skal nå frem til noget, som har en vis nytteværdi i samfundet. Det er dog en for snæver opfattelse af et universitets rolle og af formålet med, at vi har offentligt finansierede universiteter i Danmark, hvis man mener at disse alene har til opgave at servicere erhvervslivet ved at stille forskningsresultater til rådighed samt at sørge for, at undervise i de færdigheder, som der lige nu er brug for. Ikke desto mindre så er det alligevel helt berettiget at kræve, at der er en eller anden form for nytte af de aktiviteter, der finansieret af skatteyderkroner foregår på universiteterne. Læs Per Nikolaj Bukh's kronik i Civiløkonomen, nummer 5, maj 2005.
|