Tildelingsmodeller og effektbaseret økonomistyring

Skiftende reformer og øget pres på den offentlige sektor for både at reducere udgifterne og skabe bedre resultater har før til nye behov for økonomistyring og nye krav styringen. Derfor eksperimenteres der i disse år i både kommuner og regioner med at udvikle nye måder at organisere det faglige arbejde på. Der arbejdes også på en ny form for økonomisk styring, der fremmer omkostningseffektivitet og i højere grad understøtter faglige strategier og praksisser, som har fokus på den effekt, der opnås fremfor de aktiviteter, der gennemføres. 

Denne begyndende udbredelse af effektbaseret økonomistyring har især været markant i kommunerne. I de senere år har udviklingen også bredt sig til sundhedsvæsnet, hvor man sædvanligvis bruger betegnelsen værdibaseret styring eller værdibaseret sundhed med henvisning til Michael Porters Value-Based Health Care-begreb. Fælles for disse styringstendenser er, at der ikke alene er tale om ændringer i systemer og styringsteknikker men også om organisatoriske og strategiske ændringer samt værdi- og holdningsmæssige ændringer.

Jeg har særligt fokus på økonomistyring i kommuner og kommunale virksomheder og arbejder på mange fronter med udvikling af god økonomistyring i kommunerne. Blandt andet har jeg stor erfaring med at udvikle takst- og tildelingsmodeller og med design af effektbaserede styringsmodeller, f.eks. på ældreområdet og for folkeskoler.

Hvad er effektbaseret økonomistyring?

Uanset hvilket begreb der anvendes, når man taler om effektbaseret økonomistyring, så er grundtanken den samme: Et strategisk fokus på resultatskabelse, forebyggende og rehabiliterende indsatser samt sammenhæng mellem indsatserne på tværs af organisatoriske grænser. Herudover ændrede organiseringer og klarere målsætninger, der tager udgangspunkt i borgerens perspektiv, samt omkostningseffektivitet. Som supplement hertil indføres en økonomisk styring, der med anvendelse af eksplicitte incitamenter understøtter det faglige arbejde og skaber sammenhænge mellem mål, strategier og indsatser. 

Effektbaseret økonomistyring kan i sin mest direkte form dreje sig om at give bevillinger til at skabe resultater med fremfor at styre efter rammer og normeringer. I en mere generel forstand kan der være tale om at give et bredere og mere præcist økonomisk ledelsesrum samt større decentrale frihedsgrader fremfor at styre efter aktiviteter og processer. Dermed handler effektbaseret økonomistyring også om principper for, hvordan den offentlige sektor skal ledes med udgangspunkt i en styrket decentral lederrolle baseret på større faglig og økonomisk beslutningskompetence.

Læs mere om effektbaseret økonomistyring i disse artikler:

Bukh, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen. 2018, Effektbaseret ØkonomistyringNordisk Administrativt Tidsskrift, 95(2);53-66.

Bukh, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen. 2018. Effektbaserte budsjettmodeller i offentlig sektor.  Magma, nr. 6, pp. 34-42

Christensen, Karina & Per Nikolaj Bukh. 2018. Effektbaseret økonomistyring på vej i den offentlige sektorRevision & regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 28-41.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2018. Ledelsesrummet er et ansvar - og det vokser. Offentlig Ledelse, nr. 2/2018.

Læs desuden bogen Strategi og styring med effekt: Danske erfaringer (DJØF Forlag, 2018), som jeg har udgivet sammen med Karina Skovvang Christensen. Bogen præsenterer de mest centrale og spændende erfaringer fra den offentlige sektor og viser nye veje for udviklingen af velfærdssamfundet.

Jeg har medvirket i en serie på 6 film, der er udgivet på samfundsdesign.dk, og kan ses herunder. Samlet set giver de en præsentation af, hvad effektbaseret styring drejer sig om.

Tildelingsmodellernes rolle

Store dele af den offentlige sektors aktiviteter er stedsspecifikke forstået på den måde, at de enten vedrører specifikke geografiske områder, som for eksempel kommuner og regioner, eller specifikke decentrale institutioner, som for eksempel skoler, universiteter og hospitaler. Når der fordeles budgetter til sådanne decentrale enheder, anvendes ofte såkaldte tildelingsmodeller. Disse modeller har det fællestræk, at de konstruerer en vertikal, dvs. hierarkisk, relation mellem et overliggende styringsniveau, der opfattes som en betaler, og et underliggende styringsniveau i form af en udførerenhed (’service provider’).

I sin ideelle form baseres tildelingsmodellen på, at betaleren på forhånd specificerer betalingskriterierne ved en matematisk formel, således at denne formel bestemmer ressourceallokeringen til udførerenheden for en given periode; samt at der i løbet af budgetperioden ikke foretages ændringer i formlen. For at dette princip kan fungere i sin rene form skal fire betingelser være opfyldt: 

  1. Det skal i et vist omfang være muligt at delegere beslutningskompetence til udføreren. 
  2. Betalerens målsætninger skal kunne operationaliseres til egnede mål, der afspejler den opgave, udføreren forventes at løse.
  3. Betalingsformlen skal kunne specificeres ex ante, og der skal være egnede, verificerbare og rettidige data til rådighed, så formlen kan anvendes ex post til at allokere ressourcer.
  4. Betalingsformlen skal indebære tilstrækkelige incitamenter til, at udføreren præsterer i overensstemmelse med betalerens præferencer udtrykt ved betalingsformlen.

Tildelingsmodeller er den centrale komponent i budgetmodellerne i store dele af den offentlige sektor, idet de udgør grundlaget for ressourcetildelingen til de selvejende uddannelsesinstitutioner (taxametermodeller), hospitaler (DRG-modeller), socialområdet (takstbekendtgørelsen), folkeskoleområdet (skoletildelingsmodeller), arbejdsmarkedsområdet (refusionsmodeller) samt ældreområdet (BUM-modellen). Herudover er hele udligningssystemet og det statslige bloktilskud til kommuner og regioner tildelingsmodeller.

Læs mere om tildelingsmodeller i disse artikler:

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2020. Effektbaserede ressourcetildelingsmodeller for forløbs- og periodebaserede indsatser. Bringes i Samfundslederskab i Skandinavien, vol. 35, no. 6. 

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2020. Tildelingsmodeller og effektbaserede principper i den offentlige sektorSamfundslederskab i Skandinavien, vol. 35, no. 4, pp. 207-249.

Temadage og korte kurser

Deltag på COK's temadag tor ledere og specialister om Effektbaseret Økonomistyring, som afholdes 1-2 gange årligt. Temadagen har blandt andet være afholdt den 9. november 2020.  Læs programmet - eller se mere på COK's hjemmeside. Formålet med dagen er, at give indblik i, hvad det indebærer og kræver, samt hvordan effektbaseret økonomistyring kan implementeres i kommune. Se yderligere information på LinkedIn.

Overvejer din kommune at ændre økonomistyringen på skoleområdet? På kurset Skoletildelingsmodeller i Praksis får du viden om, hvordan tildelingsmodeller kan konstrueres, hvilke valg man kan tage, og hvordan de tilpasses i praksis. Vi udgangspunkt i de deltagende kommuners praksis og indholdet tilpasses, så vi kan diskutere de konkrete udfordringer og muligheder i de enkelte kommuner. Kurset har blandt andet været afholdt den 7.-8. december 2020 af COK. Se også interviewet Den rigtige tildelingsmodel styrker elevernes læring i NB Økonomi.

På to andre kurser sætter vi fokus på effektbaseret styring på ældreområdet henholdsvis budget og styring på psykiatri- og handicapområdet. Begge kurser tager tager udgangspunkt i de deltagende kommuners praksis og indholdet tilpasses, så vi kan diskutere de konkrete udfordringer og muligheder i de enkelte kommuner. Det forventes, at disse kurser vil blive udbudt i 2021, men elementer herfra kan også indgå i interne arrangementer eller udviklingsforløb.

Intensitvt forløb: Fremtidens Økonomistyring

Jeg afholder 1-2 gange årligt kurset Fremtidens Økonomistyring, som jeg har tilrettelagt for COK over 8 dage. Læs mere om programet og kursets fokus eller tilmeld dig direkte på COK's hjemmeside. Se desuden mere om deltagernes udbytte i filmen om Fremtidens Økonomistyring, der er udgivet af COK.

Det er landets mest specialiserede og praktisk anvendelige kursus i design af kommunal økonomistyring. Lær af de mest erfarne eksperter og praktikere - og få inspiration til nye måder at gennemføre effektiv og tillidsbaseret styring.

Fremtidens Økonomistyring udbydes som et intensivt 8-dages forløb med mulighed for at udbygge uddannelsen med nye fagmoduler. Kurset giver et indgående kendskab til, hvordan de økonomiske styringsmodeller og -redskaber fungerer, og hvordan de spiller sammen.

Fokus er på at skabe en ny og effektiv styring, så ambitiøse faglige mål kan nås samtidig med at budgetterne overholdes ved anvendelse af effektbaseret styring. Kurset er derfor relevant for alle, der beskæftiger sig med økonomistyring både centralt og decentralt, samt ledende medarbejdere i kommunernes økonomi- og planlægningsafdelinger mv.

Kurset er også for faglige ledere, der vil deltage i udviklingen af en ny styringsmodel, der skaber decentrale frihedsgrader og nye rammer for fremtidens kommune. Ligeledes giver kurset specialister med fokus på strategi, udvikling, styring, kvalitet og evaluering kompetencer til at deltage i udviklingen af økonomisk styring.

Alle deltagerne vil få udleveret et eksemplar af bogen Strategi og Styring med Effekt - og en række af bogens forfattere vil holde indlæg på kurset.

Udvalgte publikationer

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2020. Effektbaserede ressourcetildelingsmodeller for forløbs- og periodebaserede indsatser. Bringes i Samfundslederskab i Skandinavien, vol. 35, no. 6. 

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2020. Omkostningsbevidsthed i social arbejde: Fra spændingsfelt til professionalisme. Bringes i Tidsskrift for Professionsstudier, nr. 31, september 2020

Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Anne Kirstine Svanholt. 2020. Styrk fagligheden, når omkostningsbevidsthed er et grundvilkår. Social Udvikling, nr 4-2020, pp. 10-16.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2020. Tildelingsmodeller og effektbaserede principper i den offentlige sektorSamfundslederskab i Skandinavien, vol. 35, no. 4, pp. 207-249.

Bjerregaard, Helene Hedensted; Poul Hedevang Chritensen, Rene Sørensen, Lars Holger Ehlers & Per Nikolaj Bukh. 2019. Value-Based Healthcare in Orthopeadic Surgery - Using Outcome Data to Improve Decision-making in the Clinic. Poster på ICHOM 2019 conference, den 2.-3. Maj 2019, Rotterdam.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2019. Fremtidens Økonomistyring er effektbaseretAdministrativ Debat, januar/2019, pp. 23-26.

Bukh, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen. 2018, Effektbaseret ØkonomistyringNordisk Administrativt Tidsskrift, 95(2);53-66.

Bukh, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen. 2018. Effektbaserte budsjettmodeller i offentlig sektor.  Magma, nr. 6, pp. 34-42

Christensen, Karina & Per Nikolaj Bukh. 2018. Effektbaseret økonomistyring på vej i den offentlige sektorRevision & regnskabsvæsen, nr. 8, pp. 28-41.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2018. Ledelsesrummet er et ansvar - og det vokser. Offentlig Ledelse, nr. 2/2018.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2018. Strategi og styring med effekt. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.