Videnregnskaber og videnledelse
Både videnregnskaber og videnledelse hører til blandt de nye ledelsesbegreber, som i slutningen af 1990'erne blev en del af det danske sprog. Videnregnskabet var oprindeligt tænkt som en selvstændig rapporteringsform, der skulle supplere det traditionelle årsregnskab. Det rapporterede om virksomhedens viden og de aktiviteter, der foregik vedrørende videnledelse.
I nogle virksomheder var videnregnskabet også tæt integreret med den interne styring. Begrebet fik megen opmærksomhed, men udviklingen har betydet, at den information, som fandtes i videnregnskaberne nu opfattes som en integreret del af virksomhedens årsrapport ud fra et business reporting-perspektiv.
Jeg arbejdede intenst med disse emner i perioden 1997 til 2007 og deltog fra 1998 til 2002 i de danske videnregnskabsprojekter, Herudover har jeg medvirket ved udviklingen af videnbaserede strategier og videnregnskaber i en række forskellige europæiske virksomheder.
Hvad er videnregnskaber?
Videnregnskabet var en nyskabelse, da det blev introduceret i Danmark i 1997. Mange virksomheder havde i slutningen af 1990'erne erfaret , at vilkårene for at drive konkurrencedygtig forretning varr under hastig forandring. For eksempel blev stærk innovationsevne og hurtig produktudvikling helt afgørende for at overleve på et omskifteligt marked.
Det blev også erkendt, at en stigende del af produkternes værdi består af de videnressourcer, der er indlejret i dem. Og virksomheden strategiske udvikling kan være afhængig af, at hele organisationen er parat til at tage ny teknologi i anvendelse.
Videnregnskaber er interessante, fordi grundstoffet i den globale videnøkonomi er ”evnen til at lære”. Det vil sige evnen til at tilegne sig ny viden, dele den med andre og bruge den i praksis. Det stiller nye udfordringer for mange virksomheder og specielt i forhold til håndtering af videnressourcer og dermed videnledelse.
Langt de fleste virksomheder i dag er opmærksomme på, at de står over for udfordringer med hensyn til videnledelse, og de sætter derfor mange initiativer i gang for at imødekomme dem. Et videnregnskab sætter disse initiativer i en ny sammenhæng, synliggør og systematiserer dem. Med et videnregnskab kan en virksomhed med en relativt lille indsats opnå store fordele i forhold til videnledelse.
Videnregnskabet er en del af den strategiske ledelse af virksomhedens videnressourcer. Den strategiske ledelse af videnressourcer er bl.a. med til at sikre nye produkter, at virksomheden kan indgå i samarbejde med sine interessenter og dermed indhente ny viden, og at virksomheden hurtigere kan få ny teknologi til at fungere.
En erfaring i virksomheder, der har arbejdet med videnregnskaber er, at de kan benyttes til at styre videnressourcer og derved skabe værditilvækst i virksomheden. Denne værditilvækst har forskellige udformninger i de virksomheder, der har udarbejdet videnregnskaber, fordi deres udfordringer for videnledelse har været forskellige.
Videnregnskaber kan hjælpe med at få struktureret og prioriteret virksomhedens indsatser indenfor videnledelse. Det opnås bl.a., fordi et videnregnskab hjælper til at fokusere på, hvad virksomheden gør for at udvikle sine videnressourcer, og hvilke effekter, der kommer ud af disse aktiviteter som f.eks. tilfredse medarbejdere, kunder, nye produkters succes eller forbedring af virksomhedens styringsmuligheder.
Struktureringen af videnledelse via et videnregnskab kan også føre til mere målrettede indsatser. Målsætninger og opfølgning på indsatserne kan føre til, at virksomheden bliver endnu mere interesseret i at gøre noget særligt ud af videnstyringen.
Introduktion til videnregnskaber og videnledelse
Som en introduktion til emnet og videnregnskabets udvikling i Danmark kan disse publikationer anbefales:
Bukh, Per Nikolaj. 2004. Forretningsmodeller og videnressourcer - nye tendenser i virksomhedens rapportering. I Viden om ledelse, Festskrift i anledning af Steen Hildebrandts 60 års fødselsdag, John P. Ulhøi (ed.). København: Børsens Forlag.
Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen. 2004 New Economy, New Theory, New Practice? In Knowledge Management and Intellectual Capital: Establishing a field of Practice, P.N.Bukh, K.S. Christensen & J. Mouritsen (eds.). 2004. Houndsmill: Palgrave Macmillan.
Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christensen. 2004 Knowledge Management: Two perspectives. In Knowledge Management and Intellectual Capital: Establishing a field of Practice, P.N.Bukh, K.S. Christensen & J. Mouritsen (eds.). 2004. Houndsmill: Palgrave Macmillan.
Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen & Karina Skovvang Christensen. 2004. Intellectual capital: managing and reporting on knowledge resources. In Knowledge Management and Intellectual Capital: Establishing a field of Practice, P.N.Bukh, K.S. Christensen & J. Mouritsen (eds.). 2004. Houndsmill: Palgrave Macmillan.
Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen & Jan Mouritsen. 2004 Developing the strategy for knowledge management. In Knowledge Management and Intellectual Capital: Establishing a field of Practice, P.N.Bukh, K.S. Christensen & J. Mouritsen (eds.). 2004. Houndsmill: Palgrave Macmillan.
De første danske videnregnskabsprojekt
Det danske videnregnskabsprojekt blev iværksat i foråret 1998 og resulterede i november 2000 i udgivelsen af Guideline for Videnregnskaber. Videnregnskabsprojektet havde to overordnede formål. Et formål var praktisk. På basis af ’eksperimenter’ i virksomheder skulle det undersøges, hvorledes hensigtsmæssige regler, modeller eller standarder for videnregnskaber kunne udformes.
Den form for videnregnskab, der udvikles i løbet af projektet skulle kunne afgrænse ‘viden’, gøre den tilgængelig for måling og rapportering og dermed danne basis for handlinger for at øge videnkomponenters produktivitet, f.eks. med henblik på at skabe vækst og motivation eller for udviklingen af fleksible og innovative virksomheder.
Et andet formål var teoretisk. Med udgangspunkt i de medvirkende virksomheder skulle det undersøges, hvad ‘viden’ er, hvorledes den kan indfanges i målinger, og hvorledes rapportering er med til at påvirke dens værdi - kort sagt drejede det sig om at finde ud af, hvorledes viden indgår i en produktionsfunktion.
I forlængelse af ressourcebaseret teori er virksomheders langsigtede vækst og overlevelse grundet i deres kompetencer og viden. Kompetencer og viden henviser til et kollektivt ‘vi kan’ begrundet i erfaring med samspil mellem immaterielle og materielle aktiver. Med dette udgangspunkt fremkommer den pointe, at kapital i videnregnskabet ikke er en beholdning, men en proces. Derfor er videnregnskabsprojektets teoretiske spørgsmål, hvorledes man relaterer en proces til tal og målinger.
Den første fase af projektet var tilrettelagt som quasi-eksperimenter i 17 danske virksomheder og blev afsluttet primo 2001. Med quasi menes, at det ikke er egentlige eksperimenter, hvor man sammenligner en eksperimentgruppe med en kontrolgruppe og på den basis kan konkludere om et fænomens (‘videnregnskab’) effekt (f.eks. vækst eller motivation). I stedet blev de 17 virksomheder sat til at arbejde med begreberne ‘viden’ og ‘videnregnskab’. Denne proces blev fulgt af et hold forskere for at finde ud af, hvorledes man forankrer ‘viden’ og ‘videnregnskab’ i de enkelte virksomheder.
De andet danske videnregnskabsprojekt
I projektets næste fase, der løb frem til medio 2003 fulgte vi hen ved 100 virksomheders arbejde med at udvikle strategier for videnledelse og udvikle videnregnskaber, der rapporterer herom. Denne fase havde ligeledes et praktisk formål, idet der skulle udarbejdes en revideret guideline, der blev offentliggjort 2. december 2002.
I projektets forskningsmæssige del blev der arbejdet med en række forskellige problemstillinger, heriblandt barrierer for videnledelse, identitetskonstruktion, ledelsesteknologier til understøttelse af videnledelse samt strategisk styring ved hjælp af videnregnskaber.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har den 2. december 2002 udgivet publikationerne 'Videnregnskaber - den nye guideline' og 'At analysere et videnregnskab'.'
Videnregnskaber - den nye gudeline henvender sig til dem, der ønsker at vide mere om videnregnskaber, og dem der skal i gang med at udarbejde et videnregnskab. Den viser, hvordan man kan gribe arbejdet an - fra strategi til handling - samt hvordan man kan formidle resultaterne i et eksternt videnregnskab.
Ministeriets anden nye publikation At analysere et videnregnskab er en simpel analysemodel, der skal hjælpe den professionelle læser til at strukturere analysen af videnregnskabets mange tal og oplysninger.
Udvalgte publikationer
Bøger
Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen (eds.). 2005. Knowledge Management: Establishing a field of Practice. Houndsmill: Palgrave Macmillan.
Bukh, Per Nikolaj (ed.). 2003. Knowledge management. København: Børsen Forum.
Sánchez, Paloma, Ulf Johanson, Per Nikolaj Bukh & James Guthrie (eds.). 2003. The Trasparent Enterprise: the Value of Intangibles ( special issue, Journal of Intellectual Capital, autumm 2003). Braqdford: MCB University Press.
Bukh, Per Nikolaj, Karina Skovvang Christensen & Jan Mouritsen (ed.). 2003. Videnledelse: Et praksisfelt under etablering København: DJØFs Forlag.
Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen, Mette Rosenkrands Johansen & Heine T. Larsen. 2001. Videnregnskaber: rapportering og styring af virksomhedens videnressourcer. Børsens Forlag: København.
Artikler i internationale tidsskrifter
Nielsen, Christian & Per Nikolaj Bukh. 2011. What constitutes a business model: The perception of financial analysts. International Journal of Learning and Intellectual Capital 8(3):256-271.
Bukh, Per Nikolaj & Christian Nielsen. 2011 The Supply of and Demand for Strategic Information: A Case Study of a large Medical Device Company. Journal of Human Resource Costing and Accounting 15(1):50-77.
Bukh, Per Nikolaj & Christian Nielsen. 2010. Understanding the health care business model:The financial analysts' point of view. Journal of Health Care Finance 37(2):8-26.
White, Gregory; Alina Lee; Yuni Yuningsih, Christian Nielsen & Per Nikolaj Bukh. 2010. The nature and extend of voluntary intellectual capital disclosure by Australian and UK biotechnology companies. Journal of Intellectual Capital 10(4):519-536.
Chrisensen, Karina Skovvang & Per Nikolaj Bukh. 2009. Knowledge Management in perspectices: An analysis of project management in two companies. International Journal of Knowledge Management Studies 3(2/3):313-330.
Bukh. Per Nikolaj & Kjærgaard, Isa Jensen. 2008. Intellectual capital statements in the Danish utility sector: Enactment of control. Journal of Human Resource Costing and Accounting, 12(3):148-178.
Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen, Christian Nielsen & Peter Gormsen. 2006. Intellectual capital reports on their way to the stock exchange? A comparison of IPO prospectures and new reporting forms: Analyzing new reporting forms. Journal of Intellectual Capital. 17(2):221-240
Bukh, Per Nikolaj, Christian Nielsen, Jan Mouritsen & Peter Gormsen. 2006. Disclosure of Information on Intellectual Capital indicators in Danish IPO Prospectuses. Accounting, Auditing & Accountability Journal 18(6):713-732.
Mouritsen, Jan; Per Nikolaj Bukh & Heine K. Bang. 2005. Understanding Intellectual Capital in an Innovative Medium-sized Firm: The Case of Maxon. Australian Accounting Review 15(2):31-39.
Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen & Per Nikolaj Bukh. 2005. Dealing with the knowledge economy: Intellectual capital vs. Balanced Scorecard. Journal of Intellectual Capital 6(1):8-27.
Mouritsen, Jan; Stefan Thorbjørnsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2005. Intellectual capital and the discourses of love and entrepreneurship in new public management. Financial Accountability and Management 21(3):279-290.
Thorbjørnson, Stefan, Jan Mouritsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2004. Intellectual capital and new public management: Reintroducing Enterprise. The Learning Organization: An International Journal 11(4/5):380-392.
Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen og Jan Mouritsen. 2002. Multiple Integrated Performance Management Systems: IC and BSC in a software company. I Singapore Management Review 24(3):21-33.
Bukh, Per Nikolaj. 2002. The relevance of intellectual capital disclosure: a paradox?. Accounting, Auditing & Accountability Journal 16(1):49-56.
Mouritsen, Jan, Per Nikolaj Bukh, Mette Rosenkrands Johansen & Heine T. Larsen. 2002. Developing and Managing Knowledge through Intellectual Capital Statements. Journal of Intellectual Capital 3(1):10-29.
Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen & Per Nikolaj Bukh. 2001. Intellectual Capital and the 'Capable Firm': Narrating, Visualising and Numbering for Managing Knowledge. Accounting, Organisations and Society 26(7):735-762.
Mouritsen, Jan, Heine T. Larsen, Per Nikolaj Bukh & Mette Rosenkrands Johansen. 2001. Reading an Intellectual Capital Statement: Describing and prescribing knowledge management strategies. Journal of Intellectual Capital 2(4):359-383.
Bukh, Per Nikolaj , Heine T. Larsen & Jan Mouritsen. 2001. Constructing intellectual capital statements. Scandinavian Journal of Management 17(1):87-108.
Artikler i danske tidsskrifter mv.
Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Videnregnskaber i forsyningssektoren: Materialisering og enactment af styring. Økonomistyring & Informatik. 22(1):13-56.
Mouritsen, Jan, Per Nikolaj Bukh, Heine T. Larsen & Mette Rosenkrands Johansen. 2002. Udvikling og styring af viden ved anvendelse af videnregnskaber. I Økonomistyring og Informatik 17(5) 463-486.
Bukh, Per Nikolaj, Mette Rosenkrands Johansen & Jan Mouritsen. 2002. Multiple integrerede præstationsmålingssystemer: videnregnskab og balanced scorecard i en softwarevirksomhed. Ledelse & Erhvervsøkonomi 66(2):71-83
Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen & Jan Mouritsen. 2001. Børsprospekters indhold af information om viden. Revision & Regnskabsvæsen, 2001/1:34-40.
Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen, Jan Thorsgaard & Jan Mouritsen. 2000. Videnregnskabet på vej til Børsen. Ledelse & Erhvervsøkonomi 64(4):223-233.
Larsen, Heine T., Per Nikolaj Bukh & Jan Mouritsen. 2000. Om at sætte strategi i tal: Balanceret rapportering vs. videnregnskab.Økonomistyring & Informatik. 16(1):15-45.
Bukh, Per Nikolaj & Flemming Meniche. 2002. Eksperternes syn på videnressourcer: Analysen af en børsintroduktion. Finans/Invest 2/02:19-25.
Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen, & Jan Mouritsen. 2000. Når viden introduceres på Børsen: Om relevansen af et videnregnskab. Samfundsøkonomen. 6/2000:27-35.
Bukh, Per Nikolaj, Peter Gormsen & Jan Mouritsen. 2000. Investor relations: På vej mod en offensiv informationsstrategi. Finans/Invest. Vol 6, september, side 4-9.
Bukh, Per Nikolaj, Jan Mouritsen & Heine T. Larsen. 2000. Videnregnskabers struktur og indhold. Revision & Regnskabsvæsen 3/marts, side 30-41.