Benchmarking

Benchmarking drejer sig i en ledelses- og styringsmæssig sammenhæng om systematisk sammenligning af organisatoriske enheder. Sammenligningen sker med ét eller flere specifikke formål for øje – og det er en essentiel præmis, at de enheder, der sammenlignes, er tilpas ensartede, hvad angår de faktorer, der ikke danner grundlag for sammenligningen.

Samtidig skal der være forskelligartethed, hvad angår de forhold, som benchmarkes. Dette er samtidig et centralt dilemma i enhver benchmarking: Dem, vi sammenligner, skal være forskellige – ellers er der ikke nogen grund til at lave en sammenligning. Men ikke for forskellige – for så er de ikke sammenlignelige.

Som en introduktion til emnet benchmarking har Per Nikolaj Bukh skrevet en række korte artikler, der vil blive bragt i tidsskriftet Fjernvarmen. I den første artikel vil forskellige anvendelser af benchmarking blive gennemgået for at vise begrebet bredde og væsentligheden af at klarlægge formålet med et benchmarkingprojekt, inden man går i gang. De følgende artikler handler om, hvorledes de forskellige former for benchmarking adskiller sig fra hinanden, hvorfor benchmarking er en relevant mulighed i en sektorbaseret styringsmodel, hvilke elementer der kan indgå i en sådan styringsmodel, hvad anvendelsen af omkostningsbaseret benchmarking kræver, og hvorledes benchmarking kan anvendes som internt styringsinstrument. Artiklerne kan (efterhånden som de udgives) læses her:

Per Nikolaj Bukh. 2007. Benchmarking på Dagsordenen. Fjernvarmen, Vol 46, No. 8, pp. 20-22.

Per Nikolaj Bukh. 2007. Fra Dialog til Markedsstyring... Til Benchmarking. Fjernvarmen, Vol. 46, No. 10, pp. 30-34.

Per Nikolaj Bukh. 2007. Benchmarking: Et Paraplybegreb. Fjernvarmen, Vol. 46, No. 9, pp. 22-24.

Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen. 2007. Videndeling i et benchmarkingprojekt?   Fjernvarmen, Vol 46, nr. 11, pp. 24-27.

Benchmarking i offentlige virksomheder

Benchmarking indgår på mange måder i både private og offentlige virksomheders ledelsespraksis. Men det er især i offentlige virksomheder og virksomheder i regulerede brancher, at disse teknikker har fået en særlig ledelses- og styringsmæssig rolle tildelt.

I de ”almindelige” private virksomheder finder benchmarking især anvendelse i forbindelse med organisationsudvikling, specifikke forbedringsprojekter og strategiske analyser. Herudover benytter man oftest kun benchmark-baserede indikatorer/nøgletal som en del af økonomistyringen i særlige tilfælde.

Disse særlige forhold kan eksempelvis være, hvis organisationen har en kædestruktur (f.eks. banker, detailhandel etc.), eller hvis enkelte af de såkaldte kritiske succesfaktorer er meget afhængige af eksterne forhold, som er branchebestemte. Det kan være på grund af meget stor råvareprisafhængighed (f.eks. petrokemisk industri), afhængighed af makroøkonomiske faktorer (f.eks. finansielle virksomheder) eller på grund af særlige konkurrenceforhold (f.eks. benzinforhandlere eller televirksomheder).

Per Nikolaj Bukh interesserer sig især for anvendelsen af benchmarking som styrings-, ledelses-, regulerings- og evalueringsredskab i offentlige virksomheder. Her er en række emner som målstyring, resultatkontrakter, ledelsesrapportering mv. ofte samtidig i spil.

Ligeledes kan benchmarking i den offentlige sektor indgå i reguleringsmodeller, således som det har været set på elområdet og er under overvejelser på fjernvarmeområdet. Med udgangspunkt i materiale, som Isa Jensen Kjærgaard indsamlede, da hun var phd-studerende har Isa og Per Nikolaj skrevet disse artikler om de tidlige erfaringer med benchmarking i elsektoren:

Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2006. Modernisering gennem benchmarking: En analyse af tre forsyningsvirksomheder. Ledelse & Erhvervsøkonomi 71(4):189-204.

Kjærgaard, Isa Jensen & Per Nikolaj Bukh. 2007. Modernisation through benchmarking: An analysis of thre utility companies. Working paper, Department of Business Studies, Aalborg Universitet.

DEA-analyser mv.

Tidligere har Per Nikolaj Bukh desuden beskæftiget sig med Data Envelopment Analysis, da han var phd-studerende ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Data Envelopment Analysis - eller blot DEA - er en analysemetode, der eksplicit fokuserer på de afvigende observation i en population samt på disse observationers afstand til de øvrige observationer. Metoden anvendes typisk til at identificere de mest efficiente enheder og til at vurdere fordelingen af inefficens i populationen.

DEA er en forholdsvis kompliceret beregningsmetode, der er baseret på anvendelse af matematisk programmering. For en yderligere beskrivelse af teknikken samt eksempler på anvendelser kan disse publikationer downloades:

Bukh, Per Nikolaj & Knie-Andersen, Michael. 1999. En DEA-baseret strukturanalyse af den danske skadesforsikringsbranche. Ledelse & Erhvervsøkonomi 63(2):129-138.

Bukh, Per Nikolaj. 1996. DEA-modeller af pengeinstitutsektoren: Overvejelser ved valg af input. Ledelse & Erhvervsøkonomi 60(3):179-191.

Bukh, Per Nikolaj, Finn R. Førsund & Sigbjørn A. Berg. 1995. Banking efficiency in the Nordic Countries: A four-country Malmquist index analysis. Norges Bank Arbeidsnotat 1995/7.

Bukh, Per Nikolaj 1993. Afvigende Observationer eller Gennemsnitstendenser? Et Notat om Anvendelse af Rand­metoder til Beregning af Aldersbetingede Præstationer og Stjernetider. IFV-Notater 1993-3.

Yderligere materiale om benchmarking

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christesen. 2007. Når controllere benchmarking. I Controlleren, Per Nikolaj Bukh (ed.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj & Karina Skovvang Christesen. 2007. Kan benchmarking fremme læring og videndeling? I Knowledge Management, Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen (eds.). København: Børsen Forum.

Bukh, Per Nikolaj. 2007. Benchmarking: Princippper, metoder og udfordringer. I Strategi & Ledelse, Steen Hildebrandt (ed.). København: Børsen Forum.