Forside Nyheder Publikationer Bøger Ledelseshåndbøger Forskningsområder Kurser & foredrag Aktuelle arrangementer Rådgivning & Udvikling Curriculum Vitae Interviews Kontakt


Udskriv
 

Activity Based Costing og Time-Driven ABC

Den 14.-15. april 2008 afholder Per Nikolaj Bukh et to-dags seminar for konferencevirksomheden MBCE. Det er et intensivt program, hvor vi kombinerer en dybdegående diskussion af teorier og metoder med casebaseret undervisning og indlæg fra nogle af de mest interessante ABC-implementeringer herhjemme. Blandt andet kan vi præsentere de første danske erfaringer med Time-Driven ABC.

Brouchuren vedrørende arrangementet kan downloades her og tilmelding kan ske direkte til MBCE her.

Balanced Scorecard og strategikort

Den 11 september 2007 samt den 31. januar 2008 underviser Per Nikolaj Bukh i kurset Balanced Scorecard og Strategikort, som han afvikler for Videre- og Efteruddannelsescentret, Handelshøjskolen i Århus. Kurset omfatter de nyeste nøgleprincipper bag udviklingen af en strategifokuseret organisa­tion ved anvendelse af balanced scorecard og strategikort. Der vises, hvorledes strategi ved hjælp af balanced scorecard kan oversættes til implementerbare planer, hvordan der opnås overensstemmelse og integration mellem or­ganisation og strategi. Kurset er praktisk orienteret og gennemgangen af strategikortlægningsmetoden er baseret på en konkret case.

Kurset giver inspiration og viden til at kunne deltage i udviklingen af ny ledelsesrapportering og styring baseret på balanced scorecard, og der opnås indsigt i nyeste metoder og teknikker vedrørende arbejds­metoder og modeller, der kan anvendes til udvikling af balanced scorecard baseret øko­nomistyring. Se yderligere information her.

Lean Accounting

Den 25. oktober 2007 afholder Per Nikolaj Bukh et seminar i Lean Accounting for kursusvirksomheden MBCE. Mens begrebet og teknikker i relation til Lean Production, dvs. trimmet produktion, er veludviklede og i mange år har været praktiseret i forskellige versioner i danske virksomheder, så er Lean Accounting, som en særskilt metode ny for de fleste virksomheder. Seminaret har tidligere været udbudt, hvor det blev overtegnet, så deltagere på venteliste har fortrinsret på dette seminar.

Seminaret vil blandt andet handle om, hvad Lean betyder for moderne økonomistyring, hvad Lean Accounting-kritikken af den "almindelige" økonomistyring består af, hvordan økonomistyringen tilpasses til Lean Thinking, hvilke krav Lean stiller til økonomistyringen, hvordan man måler effekten af Lean, når arbejdsgangene samtidig er under ændring, hvor langt vi kommer uden at tilpasse økonomistyringsmodellen, hvilken rolle omkostningsregnskabets har i en Lean organisation, hvordan man konstruerer en Value Stream-costing model, hvordan man kommer fra perioderegnskabet til produktkalkulationen, hvad Time-Driven ABC indebærer og hvordan kan det anvendes i en Lean organisation.

Se program og yderligere information her. Eller hos MBCE.

Activity Based Costing og Time-Driven ABC

Den 14.-15. april 2008 afholder Per Nikolaj Bukh et to-dags seminar for konferencevirksomheden MBCE. Det er et intensivt program, hvor vi kombinerer en dybdegående diskussion af teorier og metoder med casebaseret undervisning og indlæg fra nogle af de mest interessante ABC-implementeringer herhjemme. Blandt andet kan vi præsentere de første danske erfaringer med Time-Driven ABC.

Brouchuren vedrørende arrangementet kan downloades her og tilmelding kan ske direkte til MBCE her.

Økonomi- og omkostningsstyring i regioner 

I efteråret 2007 afvikles et nyt kursusforløb på Aalborg Universitet målrettet mod medarbejdere og ledere i de nye regioner. Nye udfordringer kræver nye kompetencer, så Aalborg Universitet har i samarbejde med flere amter udviklet et nyt intensivt uddannelsesforløb i moderne økonomistyring målrettet mod behovet i de nye regioner. Et tilsvarende forløb blev afviklet i efteråret 2006 og foråret 2007. Undervisningen foregår for dette hold i efteråret 2007 og løber over 9 hele dage.

Kursusforløbet er tilrettelagt af Per Nikolaj Bukh med henblik på at skabe et unik forløb der opdaterer deltagerne, hvad angår budget – og regnskabsreformen. Der stilles skarpt på indførelsen af aktivitetsbaseret økonomistyring, målstyring og mange andre nye ting i regionerne. Undervejs vil der eksempelvis blive arbejdet med design og implementering af aktivitetsbaserede omkostningsregnskab, og der vil blive givet indsigt i forskellige styringsprincipper, som takststyring og kontraktstyring, og du vil blive introduceret til balanced scorecard og Lean

Læs mere om programmet på kursets hjemmeside her. Eller download brochuren her.

Der afholdes i tilknytning til dette et informations- og debatmøde den 30. august 2007. Se yderligere information om dette arrangement her.

Executive MBA for Økonomichefer

Sammen med professor Poul Israelsen har Per Nikolaj Bukh taget initiativ til udviklingen af en ny lederudannelse for økonomifolk. Der er tale om specialisering indenfor rammerne af Aalborg Universitets Executive MBA (E-MBA), hvor der nu tilbydes et intensivt og målrettet uddannelsesforløb for økonomichefer og nøglemedarbejdere i økonomiafdelinger. Deltagerne erhverver både de generelle kompetencer, der skal til for at varetage ledelsesopgaver på alle niveauer og den specifikke uddannelse inden for moderne økonomistyring, som kan medvirke til udvikling af økonomifunktionens rolle som strategisk partner i virksomhedens forretningsskabelse. Uddannelsen udbydes første gang i efteråret 2007.

Se yderligere information her.

Indlæg på konferencer 

Den 22. august 2007 afholder Per Nikolaj Bukh som en del af Aalborg Universitets program for Livslang Læring 2007 et kursus med titlen "Mål- og kontraktstyring i den offentlige sektor med balanced scorecard: Fra metoder og muligheder til dilemmaer og erfaringer". I dette kursus demonstres grundprincipperne i design af mål- og kontraktstyringsmodeller i den offentlige sektor. Præsentationen af metoderne vil blive suppleret med konkrete erfaringer fra offentlige virksomheder herhjemme og i udlandet. Der vil som en del af kurset blive sat fokus på, muligheden for at udvikle balanced scorecard-baseret kontraktstyring samt de generelle incitaments-problemer, der knytter sig hertil.

Den 19.-20. september 2007 holder IBC Euroforum sin store Performance Management-konference. I år har konferencen særlig fokus på brugen af business cases og Professor Per Nikolaj Bukh er ordstyrer på konferencen. I sit åbningsindlæg vil Per Nikolaj Bukh tale om "Performance Management fra værktøjer til ledelse: trends og tendenser" og i et efterfølgende indlæg om "Business casen: Muligheder og erfaringer". Her vil han blandt andet komme ind på business casens ancendelser i forbindelse med mergers & acquisitions, investeringsbeslutninger, strategisk budgetlægning, integration af usikkerhed og scenarier i budgetlægningen, aktivitetsbaseret budgetlægning med Time-Driven Activity Based Costing samt skridtet fra strategikortlægning til strategisk budgettering.

Den 4. oktober 2007 afholdes konferencen "Effektive Supply Chains i en Global Verden - med fokus på leverandørrelationer og økonomistyring" af Teknologisk Institut. Konferencen er den del af InnoLink-projektet, og Per Nikolaj Bukh holder indlæg med titlen Supply Chain costing i en lean forsyningskæde

Den 6. november 2007 deltager Per Nikolaj Bukh på konferencen 600minutes CFO, hvor han holder Key Note indlæg om Økonomistyring i spændingsfeltet mellem drift og design. Desuden deltager Per Nikolaj Bukh på hele koferencen som facilitator af gruppediskussioner mv.

Den 24. oktober 2007 holder Per Nikolaj Bukh indlæg på Controlerkonferencen 2007, der er arrangeret af IBC Euruforum. I indlægget, der afslutter konferencen vil Per Nikolaj Bukh tale om økonomistyringens udfordringer og muligheder, når der stilles nye krav til fremtidens økonomifunktion og dens controllere. I den forbindelse vil Per Nikolaj Bukh skitsere de nye teknikker og deres muligheder i forhold til omkostningskalkulationer, budgettering og regnskabsanalyser samt strategi og rapportering.

Den 21-22. november 2007 afholder MBCE en årlige konference "Controlleren 2007". Per Nikolaj Bukh holder indlæg om formiddagen den 21. november. Først adresseres fremtidens Fremtidens økonomifunktion – udfordringer og muligheder. Herefter præsenteres principperne i Beyond Budgeting med udgangspunkt i at opfatte dette som en ny styringspakke: Hvad er problemerne med den traditionelle budgetlægning? Skal vi opgive budgettet eller bare blive bedre til det? Hvordan skal vi designe den nye styringspakke? Til sidst skitseres grundprincipperne i Lean Accounting: Hvordan designes økonomistyringen? Hvilke krav stiller en lean produktionsstruktur til økonomistyringen? Hvordan tilpasses standardomkostnings-regnskabet? Hvad er et Value Stream-regnskab og hvordan laves det? Hvordan bidrager økonomistyringen til lean-principperne? Se programmet her. Tilmelding hos MBCE her.

Den 5. december 2007 deltager Per Nikolaj Bukh som gruppediskussionsordstyrer på konferencen 600Minutes Supply Chain, der afholdes af Management Events.

Pixart